Tiktoks og den unge målgruppe
I min praktik hos Webto har jeg arbejdet med TikTok markedsføring for Fresh Drink med fokus på at engagere deres unge målgruppe. Målet var at skabe visuelt tiltalende TikToks, der samtidig afspejlede Fresh Drink’s friske og farverige identitet.
Kreativ redigering og trends
Jeg redigerede de forskellige TikToks i CapCut og skabte dynamiske, visuelle videoer, der var tilpasset platformens format og tempo. Jeg arbejdede med klipning, hastighedsjusteringer og effekter for at sikre, at videoerne fastholdt opmærksomheden og passede til platformens hurtige og energiske stil.
For at gøre indholdet mere relevant og skabe brand awareness benyttede jeg trends fra TikTok, som var populære. Jeg valgte også at inkludere hurtige og friske sange, der trendede, for at tilføje ekstra energi til videoerne og sikre, at de appellerede til den unge målgruppe.
Samtidig skrev jeg tekster, der understøttede videoerne og skabte et sammenhængende flow mellem videoerne og de ord, der blev brugt, så det hele passede sammen. Dette arbejde krævede kreativitet, forståelse for platformens dynamik og målgruppen samt evnen til at holde sig opdateret på de nyeste trends og tendenser.



Ofte stillede spørgsmål
TikTok markedsføring handler om at bruge TikTok til at skabe engagerende content, der øger brandbevidsthed og tiltrækker ens målgruppe. Ifølge Danmarks Statistik brugte 80% af 16-19-årige i Danmark TikTok i det første halvår af 2023, hvilket viser, at platformen er særligt populær blandt de unge. Platformen giver derfor virksomheder en unik mulighed for at nå en yngre målgruppe gennem kreativt videoindhold og effektive annonceringsmuligheder.
Virksomheder kan markedsføre sig på TikTok ved at producere organisk indhold, samarbejde med influencers og anvende betalte annoncer. Det handler om at skabe videoer, der passer til TikToks dynamiske format og engagerer brugerne gennem trends, challenges og storytelling.
Mange virksomheder har allerede opnået gode resultater ved at markedsføre sig på TikTok. Et eksempel på dette er JYSK, der med en af deres TikTok-kampagner i Danmark fokuserede på at øge brandbevidstheden. Ved at bruge kreativt og engagerende indhold nåede kampagnen bredt ud og genererede stor opmærksomhed.